skirejser og skiferie

Tema: Skiferie

skirejseDet er mere populært hos danskerne end nogensinde før at tage på skiferie. Salget af skirejser boomede sidste år med mere end 500.000 danskere, der bestilte ferien til pisterne, enten sydpå i f.eks. Østrig eller nordpå i Norge og Sverige. Man skal tilbage til 2010 for at se så gode tal, og meget tyder på at skirejserne igen i år vil blive revet væk. Der har ellers gennem en del år været en vis forbeholdenhed blandt danskerne, og dette skyldes i høj grad den økonomiske krise, for oplever folk kriser har de en tendens til at holde igen med hensyn til ”good to have”-nydelserne, som en skirejse nu engang er. Sidste år oplevede Danmark en rekordsommer, og det har også haft betydning for salget af rejser, da mange mente at kvoten for sol og sommer var blevet opfyldt, og man derfor vendte opmærksomheden mod andre former for ferie. Det rekordstore salg skyldes altså både den varme sommer, men også den stigende købekraft blandt de danske forbrugere.

Hvorfor vælger mange skirejser frem for andre rejseformer?

Der er noget helt specielt ved at trække i skidragten, være sammen med familien og styrte ned af de perfekte, snehvide pister eller nyde det utrolige landskab under en god omgang langrend. Men hvorfor er skirejser blevet det nye sort? For mange kan det blive meget trivielt at tage på charterferie, da rejserne ofte ligner hinanden meget, selv om det selvfølgelig altid er skønt at nyde solens stråler, stranden, god mad m.m. Men med en skirejse får man en helt anden oplevelse, man er sammen på en anden måde om et fælles projekt, man får masser af motion og frisk luft hvilket forebygger en vinterdepression på trods af, at man ikke ligger ved en pool og slapper af. Der er også en udfordring i det at blive bedre til at stå på ski og overvinde grænser. Og findes der noget bedre end at sidde tæt sammen i en hyggelig bjælkehytte med familien eller gode venner med god mad, et spil kort og en snak om verdenssituationen?

Skiferie er en mere kompleks rejseform

Mange bestiller deres skirejse i god tid, da det er en mere kompleks måde at rejse på end hvis man f.eks. skal en tur sydpå i sommerferien, hvor man hurtigt kan få pakket sommertøjet og badetøjet ned i en kuffert og tage afsted. Mange booker deres skiferie i bedre tid, da vinterferien kun varer én uge, og man gerne vil være sikker på at få den bedste bjælkehytte med den gode beliggenhed tæt ved liften. Det er noget mange danskere går op i, når turen skal bestilles. Der er også et psykologisk aspekt, da de fleste ved sommerferiens afslutning har brug for en ny ferie at se frem til, og her er skirejsen en god redning. Bestiller man i god tid kan man også nyde godt af rabatter og gratis afbestillingsforsikringer i nogle tilfælde, og derfor kan det betale sig at være ude i god tid.

Hvad skal man sørge for inden og under skiferien?

Der er nogle ting man kan gøre for at være helt klar til årets skiferie. Det er en rigtig god idé at træne lidt inden turen, for er man i god form vil man få meget mere ud af det, da man kan holde til at stå på ski i længere tid, og desuden forebygger man også skader på denne måde. Det rigtige udstyr er enormt vigtigt, og skiene må ikke være hverken for korte eller for lange, uanset om du selv tager dem med eller lejer dem. De skal også være nyslebne, så man kan stå fast på is. Det er en god idé at træne ens teknik og balance, og her bør fokus være på udgangspositionen. Desuden anbefales det at man udfordrer sig selv, når man er afsted på en skirejse, for det kan godt gå hen og blive kedeligt hele tiden at køre på de samme pister. Skiferien bliver sjovere, hvis man prøver noget nyt af. Dog bør man stadig være forsigtig, og ikke kaste sig ud i alt for vilde ting, medmindre man har erfaring med at stå på ski, for man kan nemt komme galt afsted og ende ferien på en dårlig måde.

Rejsemål

rejsemål

Ferietyper

Skiklubber

Guides

guide til rejseformer f.eks. bus, fly, bil

Nyt fra bloggen

Trysil skiferie Norge
Anmeldelse af hotel tanzelwurm

Er du mest til storbyferie eller strandferie? – Tag med hele familien til Thailand

Er du typen der bare har brug for ferie, men ikke lige ved hvor…

Hvorfor du burde rejse til eksotiske Japan

  Har du planer om at rejse til Asien i den nærmeste…

Oplev et godt alternativ til skiferien

Golf er en fantastisk sport, en sport der kræver rigtig mange…