Skiferie i Østrig, Wagrain

Her kan du læse en meget rå gennemgang af en ferieoplevelse på Tazlwurm hotellet, Wagrain, Østring som udgangspunkt for en 6 dages skiferie.
Men naturligvis også om skiområdet og Wagrain generelt.

Ankomsten på Tazlwurm

Ved ankomsten var det allerede på flere meters afstand en super flot bygning, helt som i historier og fantasier om Østrig, der var både træudskæringer og flotte tage samt træ på dele af bygningen og en flot indgangsportal.

Vi gik helt naturligt ind og meldte vores ankomst, på vejen mødte vi en en person i fuld skiløber uniform, der hilste pænt på os (sikkert en skitræner).

Ved skranken fik vi en sød ung dame til at sige gode dag på dansk og forklare os hurtige at der var værelser på øverste etage, bar i kælderen og mad i midten.

Nok information til tre trætte rotter fra Danmark, der havde kært hele vejen.

Vi fandt vores værelse og gjorde os klar til at kaste os ud i skiløb første eftermiddag (Vi kunne lige nå lidt)

Morgenmad og Lederhosen

Næste fag skulle vi jo helt til tops, mindre kunne jo ikke gøre det – Vi skulle helt op hvor luften næsten ikke var der og fyre den af ned af de vilde Østriske bjerge.

Derfor skulle vi naturligvis også have en solid morgenmad og den var inkluderet i rejsen .

Der var et rigtig flot morgenbord med både æg. Pølser og pandekager kombineret med mysli og A38.

Det var meget Dansk og personlaet var også Dansk.

Men det var helt fint, så man kunne få noget man kendte og sikre sig masser af kulhydrater til den lange dag på løjperne.

Det helt sjove ved hotellet var at alle mænd havde lederhosen på og pigerne kjoler, men de var pære danske som alle os andre. (Det var simpelthen for stemningens skyld)*

De flotte kjoler og lederhosen var nu rigtigt fede – tak for dem

På ski i Wagrain

Vores ski stod i kælderen, hvor der både var opvarmning og udluftning, så det hele bare var tørt og lækkert.

Derfra kunne vi vralte ca. 100 meter over til en lift og sætte og si en simpel T-lift, der førte os godt nok op til vi kunne glide over til de rigtige lifte.

Her var der rig mulighed for at finde en passende lift og der var masser af muligheder for at komme lidt op eller meget langt op.

Vi tog turen helt til toppen og det tog ret langt tid næsten 40 minutter og det begyndte at blive MEGET koldt.

Derfra var der mulighed for at tage videre over til et helt nyt bjerg eller tage den ned af de mange sorte / røde løjper.

Vi blev på samme bjerg og kæmpede os ned af.

For en helt nybegynder var det nærmest selvford, at kaste sig ud i de enormt stejle pister uden mulighed ofr at få pusten eller lige ånde ud på en lige strækning. Det gik ned af og det var ikke for børn.

Som uerfaren skiløber var første instinkt, at se sig omkring efter en trappe eller mulighed for at komme ned UDEN at skulle ud på de enormt stejle pister. Men der var ingen vej uden om, det her var vildt og for mange skiløbere det vildeste der kan opleves.

Vi kom ned efter masser af fald og mystiske forsøg på at udgå vendinger på de kraftige fald.

Der var tonsvis af løjper og muligheder, det var kun antallet af dage og ihærdigheden der satte grænsen.
Blev det for kedeligt var der flere bjerge man kunne tage over på via halv mystiske banestrækninger.

Afterski i kælderen

Ahhhhh knap så fedt som i reklamerne, vi var der var, var de eneste + en bartender og vi kunne da få det vi bad om, men når vi nu kun var 3 var det ikke lige der man skulle finde stemningen og drikke sig stiv, der var ikke fest i kælderen, det er helt sikkert, men der var dejlig roligt og ingen råberi og ”Jeg skal brække mig” råb, så dejligt roligt.

Vi fik et tip om, at alt det vil de forgik lidt nede af vejen på en lokal pub, men vi var for trætte tli at kravle derned.
Så hvis I er til vild afterski, så kan det klaret, men nede i byen hos de lokale.

Hotellets standard

Der var sjappet ved ankomsten, med masser af sjap og ulækkert slam, men det er jo noget man lige skal vende sig til , det er der alle steder.

Som velkomst var der personale, der hjalp os med nøglerne, men de var virkede mest som om vi kom for tidligt, eller de havde andet at se til.

Vi fik nøglerne i hånden men ikke rigtigt andet.

Det var lidt som om, der ikke som sådan var afsat tid til os og det var nok mest fordi vi kom alene via bil og ikke i en bus med 60 andre.

Maden på hotellet

Ganske fint må man sige, men ikke noget i den fantastisk.

Det var som forventet, fine store portioner med nok af det hele. Vi fik traditionelle retter, hvor man ikke var i tvivl om at det var her de skulle tjene pengene.

Men bestemt i en hæderlig og spiselig kvalitet.

h4b>Byens muligheder

Vi var ikke ret meget i byen, da vi jo kun var der 4 dage g der derfor ikke var tid til andet end ski.

Der blev dog tid til, at gå ned i byen (som var enormt hyggelig) og købe lidt proviant, vi kom forbi flotte kirker og super lækre private boliger, hvor man kunne få et sekunds indtryk af hvordan det mon ville være at bo der.

Butikkerne var ret ”Turist agtige” med masser af chokolade og gave, men også de lidt mere billige og fornuftige valg.

Vi var der kun for skiløbet og der er ingen tvivl om at den by bød p MEGET mere end vi oplevede.

Den lokale befolkning

Det var jo ikke meget vi havde kontakt til de lokale, faktisk kunne de næsten tale Dansk i butikken med udlejning af ski og på hotellet var alt på Dansk, så det var ikke meget Tysk vi fik brugt.

Kommer man på en fejlpist og ender væk fra sine kammerater, er der dog gratis bus fra hver pist stoppested op til hotellerne, hvor buschaufførene kun synes det er hyggeligt, at du står og fjoger dig frem på halvtysk.

Du kommer ganske enkelt gratis med og kan hoppe af ved dit hotel.

De lever af god service og er klar over, det giver mening du kommer hjem til dit hotel når du er kommet 30 kilometer til venstre på kortet.

Løjperne

Er de nu også så vilde som de selv reklamerer med?

Har du været i Norge og fise lidt rundt og tænker du ”Nu skal det være” – jamen så er du kommet til det rigtige sted.

Der er SÅ mange pister i de vildeste udgaver og du finder ikke noget SÅ udfordrende som det du møder her.

Bliver det ikke vildt nok, så tager du bare helt helt helt op på toppen, hvor der er -20 grader og kaster dig ud i de vildeste pister, hvor en rookie ville begynde at tude.

Der er naturligvis også et par løjper i blåt niveau, hvor man ikke behøver at skrive testamente før afgang.
De er dejligt børnevenlige og alle kan være med. Det fede er at de er lange og faktisk med masser af muligheder for at køre forskellige ruter nok til , at man fint kan bruge to dage på dem som en slags ”opvarmning” til de sorte og røde løjper, hvor man kommer helt oppe i det røde feltt for at overleve.

Jaja, er det nu også SÅ vildt

Lad os sige det sådan, jeg har personligt kørt på vilde sorte løjper i Norge og da jeg kom ud af liften og så hvor stejlt pisterne i Østrig nu engang er, ja så kiggede jeg ud til højre efter en trappe, hvor man da lige kunne gå end af .

Men sådan en var der ikke og derfor var der kun En mulighed og det var at kaste sig ud i det og se om man overlevede i den anden ende.

Det var en yderst grænseoverskridende oplevelse og slet ikke rart – Der er voldsomt stejlt og det er bestemt ikke ”familievenligt”, det er for hardcore erfarne skiløbere og ikke halvfede danskere.

TIP:

Lige meget hvor sej du tror du er, så begynd altid på ”begynder pisterne” i området, så du kan tjekke hvilket niveau skiområdet er på.