Valg af skiudstyr
Det kan være noget af en jungle, når man skal til at vælge sit udstyr til den kommende skiferie, da der efterhånden er så meget forskelligt på markedet, at man ikke kan vælge imellem alle de forskellige modeller, der er.
Først og fremmest er det vigtigt at man bliver afklaret med sig selv om, hvad skiene skal bruges til. Efterhånden findes der ski til alt og hvis du med dig selv ved, at du ikke er så meget til pisten, men hellere kan lide at opholde sig i parken, så er det en god ide at vælge ski efter det.
Man skal altså være bevidst om, hvad man skal bruge dem til. Hvis man mest er til pisteløb, skal man købe en carvingski eller hvis man mest er til skiløb i sneen, så skal man investere i offpisteski. Selvom de fleste nok er vilde med begge dele, er der desværre ingen ski, som er en blanding af disse to og dermed kan kapere det hele. Derfor må man afklare med sig selv om, hvad man bedst kan lide. For nogen kan man være nødt til at købe to par ski, hvis man insisterer på at ville kunne gøre begge dele på ski.
Skulle man være interesseret i et par ski, som dog alligevel har lidt fra begge verdener, og man måske ikke er interesseret i at skulle spendere så mange penge på flere par ski, så kan det være en god ide at købe et par all Mountain ski, da de både kan fungere på piste samt off-piste og free-ride. Denne type ski har altså lidt fra begge verdener og kan for nogen fungere fint som en allround-ski, da den fungere fint indenfor begge områder. Derfor hvis man ikke helt kan beslutte sig, hvad man mest er til som skiløber, kan det være en god mulighed at vælge denne, da den kan anvendes med forskellige formål.
Hvis man elsker at lave tricks
Hvis man elsker at lave tricks og forskellige spins og bare er ret vild med snowparken, så kan det være en gode ide at tage et kig på twintip ski, da man på dem står helt på midten af skien og det derfor er nemmere at køre forlæns og baglæns. Man kan få såkaldte parkski, der er fuldstændig symmetriske, dvs. de er fuldstændig ens på begge sider og det vil også hjælpe en til at lave gode tricks. Selve navnet på disse ski ”twintip” det betyder blot at begge ender på skiene er bøjet lidt op. Det er dog ikke alle bøjede ski, der er gode til tricks, det skal man være opmærksom på, hvis man ønsker nogen til dette formål.
Skiens stivhed har en kæmpe betydning
Når man skal ud og investere i et par nye ski, er det meget vigtigt, at man holder sig for øje hvor meget stivhed skien har i længden – dvs. hvor stive skiene er, når de bliver bøjet på langs. Hvis skiene er meget stive og hårde, vil det betyde, at de også er mere stabile, hvis man kører med høj fart. Hvis man er vild med at lave tricks er den hårde type ski derefter ikke helt hensigtsmæssig, da den skal presses mere for at vride sig.
Hvis man ønsker en ski, der skal kunne bruges til sjov og tricks, skal den derfor være mere blød og fleksibel, så skiløberen ikke skal bruge for mange kræfter på at presse skien. Skien skal være nemt at styre, hvis man ønsker at kunne køre fra side til side, så det skal være sådan, at skiløberen nemt kan kontrollere den bløde ski.
Længden af ski er også afgørende
Når man skal købe sit første par, er der nogen forskellige forhold man skal have i mente, når man beslutter sig for længden af ens nye pr ski. Det er forhold som vægt, ens niveau, hvad vil man bruge skiene til, vil man køre meget hurtigt eller langsommere. Disse faktorer skal man altså holde sig for øje, når man skal beslutte sig for hvilken de skal længde. Det kan godt være lidt svært at holde overblik over, særligt hvis man køber over nettet, derfor kan der findes forskellige guides på nettet, der gør det lidt nemmere i forsøget på at bestemme længden af skien.